Mette Madsens opgave om mit liv

Mit barnebarn Mette skulle i sin uddannelse til SOSU-assistent skrive en opgave om en persons livshistorie. Hun valgte mig, interviewede mig og skrev følgende:

Livshistorie

Jeg har valgt at skrive om Henning Madsen, min farfar.
Han er født d. 31/10 – 1932 i Randers. Hennings far og mor hed Henry Haubart Madsen og Kirstine Dorthea Jensen Revsbæk.

Henning er opvokset med 3 søskende, hvoraf han var den ældste. De boede i en gammel ejendom i 2 etager. De boede ud til en gård, hvor han legede med sine kammerater. De havde aldrig deres venner med hjem, da forældrene derhjemme ikke havde tid til børn der legede og larmede, når de skulle arbejde.

Han skulle altid passe ekstra godt på Grethe. Det var hans lillesøster, som er 4 år yngre end ham selv. Han fortæller om en skræmmende oplevelse, de havde sammen. De havde været ude at skøjte en dag, hvor hun skal hen og købe slik hos købmanden. Hun fik højt og tydeligt at vide af Henning, at hun skulle passe på, og kigge efter hullet i isen, når hun skulle over den til købmanden; men hvad skete der, hun faldt i og røg gennem isen. Det var et held. At en mand på den anden side så hende igennem isen og fik fat i hendes hår og trak hende op. Da de kom hjem til mor Kirstine fik Henning smæk med grydeskeen. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme, siger Henning.

Henning og Grethe

Henning begyndte i skole i 1939 i Kristrup, derefter gik han på Vorup skole, hvor han også gik i folkeskole. Det var indtil Tyskland kom og besatte Danmark. Der var herefter mange tyske flygtninge, der skulle bruge skolen, så han og de andre elever skulle flyttes rundt på skolen. Der var nogle der blev flyttet til biblioteket og fik undervisning og andre i spisesalen.
I farfars folkeskole-år husker han en episode efter gymnastiktimen, hvor han og de andre elever skulle under bruseren efter en streng gymnastiktime. Der var aldrig varmt vand, så de blev skubbet ind under den kolde bruser med en kost af læreren. Det var en kold fornøjelse siger han og kigger ned i bordet.
Henning husker også, at hvis de i skolen på nogen måde kom til at vrikke med måsen, sige en lyd eller skubbe til sidemanden, så fik man straks skæld ud af læreren og nogen gange endda en ørefigen eller en lussing. Dengang var det nemlig ikke forbudt at slå børn.
i frikvarteret kom den sure gårdvagt hen og bad dem stå i en række, klassevis i skolegården, når det ringede ind til time. Hun hev dem i nakkehårene, hvis de på nogen måde gjorde noget forkert.
det er lidt sjovt at tænke på, at der er sådan en forskel på dengang og så i dag.

Henning var bydreng efter skoletid, fra han var 12 år gammel. Han kørte rundt på en ”Long John”, en cykel med et stort lad på. Så kørte han ellers bare rundt med brødet fra bageren, go afleverede det til dem, som havde bestilt det.
Han var også spejder, da han var en lille dreng.

Henning fræk og flabet

I 1946 blev Henning Madsen konfirmeret. Han fik sendt kamgarn fra sin faster i Amerika til sit konfirmations tøj, da det var svært at få tøj på grund af krigen med tyskerne, så det var meget specielt.

I 1947 gik han ud af folkeskolen i 8 klasse. Derefter ville han gerne have været elektriker, men der var ingen læreplads. I stedet for kom han i lære som bager, kun 15 år gammel. Hvorefter han ikke længere boede hjemme.

Henning boede og spiste ved sin lærermester til han fik sit svendebrev. De startede arbejdet fra klokken 4 om morgenen, og sluttede når de var helt færdige med at bage brødet. Efter endt arbejde gik han på skole ved siden af, 3 gange om ugen på teknisk skole fra klokken 14 til klokken 17. Bagefter skulle han hjem og tænde op i brændeovnen. Henning var i lære i 4 år og blev udlært og fik sit svendebrev i 1951.

Henning da han var i lære som bager

Til Svendeprøven. Henning står helt til venstre

Svendebrevet som Farfar modtog i 1951

Efter han blev udlært, kom han til Galten ved Hadsten, hvor han fik arbejde i et bageri. Bagerens søn skulle ind som soldat, så Henning fik derfor lov til at overtage jobbet til sønnen kom tilbage i 1953. Henning skulle køre landture for Bageren, en rute hvor han læssede brød af.
Herefter skulle Henning ind som soldat. I den forbindelse kom han ud at sejle med Kongeskibet Dannebrog som bager i sommeren 1953. De sejlede rundt i de danske farvande.
 I 1954 blev han hjemsendt.

Henning står i 3 række nr. 3 fra v. Kongefamilien sidder midt i Billedet

Efter soldatertiden mødte Henning min farmor Inger. Hun er født i Hadsten. De boede sammen her i et år, hvorefter de sammen flyttede til Randers, hvor Henning på daværende tidspunkt fik arbejde i et bageri.

Bageren i Randers havde lukket om søndagen. Det var skønt for dem begge, da det gav dem tid til sin kæreste og venner.

Henning og Inger blev gift i kirken den 30/3-1956. Festen foregik i svigerfars soveværelse, som blev ryddet til lejligheden. Gæsterne sad på bænke, som var af træ, der var skåret ud med fine mønstre af min oldefar. Der var bestilt en kogekone, der lavede alt maden, som traditionelt var suppe steg og is.

I 1957 fik Henning og Inger deres første barn, Max Madsen, som er min far.
I 1959 rejser Henning til Grønland, fordi han her kan tjene ”hurtige” penge. Man skulle nemlig ikke betale skat i Grønland, så derfor tjente man mange flere penge end i Danmark.
Han arbejdede her på et bageri inde på Indlands Isen. Her blev han kun i 4 måneder, da en længsel efter at komme hjem til kone og barn blev for voldsom.

Da han kom hjem var Inger og Max flyttet til Hadsten igen. Inger havde skaffet jobs på en fabrik både til hende og Henning. Efter kort tid blev han ringet op, og blev tilbudt et job ved et firma ved navn Expedit, som fremstillede butiksinventar. Her var han rigtig glad for at være og blev indtil år 2001, hvor han gik på efterløn.
I firmaet var de fra begyndelsen 7 ansatte, men det havde udviklet sig til 420, da han stoppede med arbejdet. Han arbejdede de første år som almindelig arbejdsmand, men sluttede som udviklings chef. Fra at bage brød og kager var han nu kommet til at udvikle forslag til butiks inventar. I den forbindelse fik han også patent på opfindelser.

Min far Max fik en lille søster i 1964, Sanne.

I 1973 byggede Henning hus sammen med Inger og børnene, og i 1975 købte de et sommerhus på Mols, som han først solgte i 2004. Her blev tilbragt mange hyggestunder med familien. Der gik meget fritid med leg og arbejde i deres store have, med fiskeri og keglespil.
I 1981 fejrede de sølvbryllup, efter de havde været sammen i 25 år. Her blev der sunget for brudeparret og de inviterede gæsterne på kaffe og rundstykker.

I 1986 fik de deres første barnebarn, Kristoffer, min ældste storebror. Henning har i alt fået 7 børnebørn.
I 1986 døde Inger af nyresvigt. Den 1/3-1997 blev han gift med Gunhild Bøgh på rådhuset. Festen blev holdt på en kro. De lever stadig lykkeligt sammen.

Henning højdepunkter i livet i dag er at se sine børn og børnebørn trives godt. Han mener, vi unge mennesker skal gøre det vi har lyst til, og vi skal gøre det, inden vi bliver for gamle. Han mener det er vigtigt at tage en uddannelse som man er glad for, og at lønnen kommer i anden række.
Henning er en glad pensionist, men han mærker han er blevet ældre og har slidt meget igennem årene. Det tager nu to dage, før man kommer over en fest, siger han med et smil på læben.

Skrevet af Mette Kirstine Madsen.

Lærerens kommentarer igennem opgaven: Godt, næsten filmisk, Godt!, Godt perspektiv – den sorte skole, fornemt, God illustration, tidstypisk højkonjunktur.

Slutbemærkninger: Velskrevet, solidarisk med hovedpersonen, holder sig til emnet, godt portrætteret af tiden, du har gjort dig umage. – 11 – .